Odense kan blive Danmarks e-handelshovedstad

Odense kan blive Danmarks e-handelshovedstad

Når man taler om e-handel, har det i mange år været især Århus og København, som vejede tungt i forhold til tiltag indenfor området. En ny tendens viser imidlertid at flere og flere iværksættere strømmer til Odense i håb om at opleve vækst og trivsel i byen.

Også fysiske virksomheder vinder

Det er ikke kun iværksætterne i Odense, der vinder frem indenfor e-handel. Også de fysiske virksomheder er begyndt at omlægge dele af deres salg til internettet, og det har givet pote. Det er især logistikvirksomheder, der har haft stor glæde af internettet i forhold til deres forretninger. Når internettet sammenholdes med deres centrale placering i landet, kan man næsten ikke undgå, at der sker vækst.

 

Hvorfor tiltaler Odense?

Odense er meget centralt beliggende – både på Fyn, men også i forhold til resten af Danmark. Det gør byen oplagt til iværksættere indenfor e-handel, for selv om deres levebrød måske findes online, så er der stadig fysiske møder med ligesindede fra andre danske byer.

Dertil kommer at Odense har en rig fortid – blandt andet som H.C Andersens hjemby, hvilket gør den ikonisk i udlandet. Hvis du sidder med en iværksætter i maven, eller måske allerede er ved at stable noget på benene, kan det også ske, at Odense skal være dit nye hjem og basis for din online virksomhed. Du kan finde lejeboliger her.

 

Hvad skal iværksættere være opmærksomme på?

Hvis du påtænker at blive iværksætter i Odense eller i én af de andre store, danske byer, er der visse ting, som du skal være opmærksom på. Mange iværksættere vælger at drive deres virksomhed hjemmefra. Det kan være en rigtig god idé, da det holder udgifterne nede. Desværre er det ikke alle udlejere, som tillader, at man driver privat virksomhed fra sin bolig, og man kan nemt komme i klemme.

Går du med drømmen om at starte virksomhed, er det derfor en god idé at nævne det for udlejer først. Desværre kan det hos nogen udlejere være umuligt at få tilladelse – især hvis du skal modtage enten varer en kunder på adressen. I så fald er der ikke andet for end at finde en ny lejlighed eller at leje lokaler ude i byen.

 

Overvej kontorfællesskab

Hvis din udlejer har sat foden for døren med hensyn til at drive virksomhed fra din lejlighed, kan du også med fordel undersøge Odenses mange kontorfællesskaber. Et kontorfællesskab gør det også muligt at holde udgifterne nede. Desuden får du værdifulde inputs fra ligesindede, hvilket kan være rart, eftersom iværksætterlivet godt kan blive ensomt.