Nytårsfortsæt: Hold færre møder i 2018!

Nytårsfortsæt: Hold færre møder i 2018!

Har du heller ikke lyst til at arbejde mere i dag? Kan du godt lide at føle dig vigtig? Og er det ikke lidt længe siden frokost, hvor du så dine kolleger og hyggesnakkede sidst?

Løsningen er simpel: Hold et møde!

Sådan lyder en joke i erhvervslivet, men joken er ikke taget ud af ingenting. Vi holder mange møder i danske virksomheder – også for mange. Der er møder, der kunne have været løst med en e-mail. I mange tilfælde burde de også have været løst med en e-mail. Asynkron kommunikation giver dig mulighed for at arbejde mere effektivt og få mere ud af dagen.

Et nytårsfortsæt behøver ikke at være grundet i din vægt og et ønske om at betale mange penge til et fitnesscenter næste år. Det behøver ikke at være daglig meditation. Det kan også være at få mere ud af de timer, du arbejder – for måske betyder det, at du kan slippe afsted med at arbejde lidt mindre i fremtiden.

Hold færre møder i 2018. Du bliver glad for det.

Hvis du endeligt skal holde møder, så overvej vores følgende tips til at få det meste ud af dem (og undgå, hvor du kan):

  • Når du bliver inviteret til et møde, så spørg altid: Kan det her være en e-mail eller et telefonmøde i stedet? Begge parter sparer transporten, at lave kaffe og meget smalltalk ryger også. Telefonmøder er ofte 3x så effektive som “almindelige” fysiske møder.
  • Hvis det er et vigtigt møde og det skal holdes, så sørg for at have en mødeansvarlig, der har læst op på effektiv mødeledelse. Med den rette tovholder tager møde den halve tid og I får dobbelt så meget ud af det. Hvis du i din funktion holder mange møder, så bed om at komme på kursus i effektiv mødeledelse – for det er en investering, der er godt givet ud.
  • Tag referat og send kort tid efter mødet en e-mail til deltagerne med en tak for et godt møde samt en agenda herfra.
  • Læg dine møder til sidst på dagen. Dagens første timer er ofte de mest effektive og dem vil du gerne bruge på dit vigtige arbejde – og ikke på at sidde og trille tommelfingre.

Vi ønsker dig fra eBusiness Fyn et godt arbejdsår i 2018!