Høreskader forringer trivslen på arbejdspladsen

Høreskader forringer trivslen på arbejdspladsen

Der er stigning i danskere, der lever med høreskader, og en nyere undersøgelse viser, at mellem 5-10 af de unge risikerer at få varige høreskader, hvis deres støjniveau fortsætter, som det er i dag. Dette skyldes til dels den store trend med at høre musik, uanset hvad man laver. Overalt ser man mennesker gå med høretelefoner på, og det er netop denne konstante støj og musik, der giver varige høreskader, siger hørecentret, Din Hørelse. Man kan godt tåle at høre højt musik ind imellem – det får man ikke varige høreskader af – det er når ørerne udsættes for en konstant støj, at skaderne bliver varige.

Dårlig hørelse har flere bagsider

Det er en skræmmende udvikling, at der meldes om så stor en stigning i høreskader, for høreskader kan betyde, at personen ikke trives på arbejdspladsen. En anden undersøgelse viser, at ansatte fravælger at være i gruppe med kollegaer, der har problemer med hørelsen. Ofte skal en person med høreskader se på personen, der snakker. Står forelæsere/lederen med ryggen til sine ansatte, når han forklarer noget til mødet eller andet, så er det svært for den hørehæmmede at få en sammenhæng i samtalen, og derved har man tilbøjelighed til ikke at blande sig i diskussionen og interaktionen. Det kan være et irritationsmoment for gruppemedlemmerne at skulle gentage for den hørehæmmede, hvad hun/han ikke fik fat i.

Herudover oplever ansatte med høreproblemer, at de har et mere anstrengt forhold til ledelsen på deres arbejdsplads, samt at der er et mere anstrengt socialt forhold til kollegaer. Ser man på statistikken, så er der desuden en overvægt af hørehæmmede blandt førtidspensionister og efterlønsmodtagere, og de har i højere grad valgt arbejdslivet fra på grund af forhold på arbejdspladsen, end folk med normal hørelse.

Denne sociale isolation, som ansatte føler på arbejdspladsen er medvirkende til dårlig trivsel, og eventuelt en langtidssygemelding på arbejdet. En udvikling, der betyder, at høreproblemer alene blandt de 50-64 årige årligt koster samfundet 2,7 mia. kroner.

Private relationer lider også under et høretab

Det er ikke kun på arbejdet, hørehæmmede har problemer med at få det til at fungere, også i privaten kan det gå skævt. Har man en partner, med normal hørelse, kan denne føle, at der mangler respons og engagement i relationen, fordi den hørehæmmede måske ikke kan høre, hvad der bliver sagt. I stedet for igen at påpege, at man ikke kan høre, hvad den anden siger, prøver man at spille med og forsøge at opfange hovedpointen i samtalen. Man misser dog alle de små detaljer, og det kan af modparten opfattes som om, den hørehæmmede ikke er interesseret i samtalen.

Hvad byder fremtiden på?

Det er stadigvæk tabu at gå med høreapparat medmindre man er senior. Et høreapparat er et tydeligt tegn på alderdom gennem kroppens fysiske forringelse af funktionsdygtigheden. Derimod er briller, som egentlig kan være tegn på samme, blevet til noget hipt og smart, der understøtter ens image.

Løsninger på fremtidige udfordringer med en tiltagende gruppe hørehæmmede diskuteres stadigvæk, men en mulighed kunne være at lave en støjindikator på telefonen, som viser ejermanden, hvornår man har hørt musik for længe ved et givent lydniveau. Det er svært at vurdere, hvornår nok er nok, så folk har brug for en indikation herpå.

 Allerede nu kan man desuden få diskrete høreapparater, man næsten ikke kan skimte bag øret, men i takt med, at hørehæmmede bliver yngre og yngre, forudser man, at man i fremtiden bliver i stand til at indoperere høreapparaterne i hjernen, så det slet ikke kan se, at man er høreudfordret.