Håndværkerfradraget vasker sort arbejde hvidt i rengøringsbranchen

Håndværkerfradraget vasker sort arbejde hvidt i rengøringsbranchen

Håndværkerfradraget har været udskældt lige siden den første gang blev foreslået i 2011. De økonomiske eksperter har været uenige om de langsigtede effekter af ordningen, men nu viser det sig, at håndværkerfradraget er med til at vaske sort arbejde hvidt i rengøringsbranchen.

Udskældt fradrag fra dag 1

Håndværkerfradraget har gennemlevet en omtumlet tilværelsen, lige siden den kom til verden i 2011. Flere økonomiske eksperter har sået tvivl om, hvorvidt boligjobordningen ville have positive eller negative langsigtede økonomiske konsekvenser for den danske økonomi, i form af at gøre bestemte industrier afhængige af statstilskud for at overleve, alt imens skiftende regeringer har prioriteret behovet for at holde hånden under beskæftigelsen. På trods af kritikken, har boligjobordningen dog formået at overleve, dog nu i en mere grøn forfatning end tidligere, og ordningen er således blevet forlænget frem til udgangen af 2017.

Gavner rengørings branchen: flere får gjort rent end tidligere

Kritikken er dog igennem årene langt fra forstummet, men nu viser det sig blandt andet, at håndværkerfradraget er med til at mindske sort arbejde blandt andet i rengøringsbranchen. Det fortæller rengøringsekspert Emil Blücher, der er tidligere partner i to større rengørings virksomheder og nuværende medejer af rengøringsportalen Huma.dk

”Der er ingen tvivl om, at håndværkerfradraget gavner rengøringsbranchen langt mere end den skader den. Uden servicefradraget vil to timers standard ’hvid’ rengøring blive tre gange dyrere end ’sort’ rengøring. Med det nuværende fradrag er det ’kun’ dobbelt så dyrt, og det er åbenbart nok til at flere vælger at få det gjort hvidt.”

Siden håndværkerfradraget blev indført har rengøringsbranchen været inde i en positiv udvikling med et stødt stigende antal kunder og dermed også en stigende omsætning og flere ansættelser. Det er især på nettet, at bestillingerne i stigende grad tikker ind, og derfor er man ikke i tvivl om, at der er en forbindelse imellem håndværkerfradraget og den stigende aktivitet i branchen.

Det er især privatpersoner der bor i lejlighed i de større byer, der i stigende grad efterspørger privat rengøring og netop dette kunne ifølge Emil Blücher tyde på, at flere går fra ‘sort’ til ‘hvid’ rengøring.

”Typisk er det personer med en større bolig, der benytter sig af privat rengøring, men nu skifter det til folk med mindre boliger og det er ofte disse, der tidligere, formodentligt, kunne have været tilbøjelig til at få det gjort sort, fordi de ikke behøver mere end et par timers rengøring.”

Mange bække små gør en stor å

Med den nye ordning kan hver myndig person i en husstand modtage 3000 kroner i fradrag til serviceydelser i hjemmet, og selvom det ikke lyder af meget, så er effekten tydelig. Rengøringsbranchen peger selv på, at der fortsat antages at være et stort uudnyttet potentiale, fordi mange formodes fortsat at få deres rengøring gjort sort. Men med håndværkerfradraget er der i det mindste startet en bevægelse fra ‘sort’ arbejde mod mere ‘hvidt’ arbejde. Selvom branchen dog er glad for fradraget, så er der dog en frygt for, hvad der vil ske den dag, hvor fradraget bliver afskaffet. Derfor håber man i stedet på en permanent løsning. Emil Blücher er med sine mange års erfaring inden for branchen ikke i tvivl om, at der skal nye tiltag på bordet:

”Det bedste for rengøringsbranchen er enten et permanent fradrag, eller også skal der introduceres lavere skat på arbejde, eller en differentieret moms, som man kender det fra hotel- og restaurations branchen i udlandet.”