Guide: Sådan får du dig en online-marketing praktikant

Guide: Sådan får du dig en online-marketing praktikant

Væksten indenfor såvel e-handel som onlinemarketing fortsætter i disse år med uformindsket styrke. Dette betyder at det er blevet sværere og sværere for virksomhederne at rekruttere de rette personer med de rigtige kompetencer. Heldigvis er der andre måde at rekruttere arbejdskraft på. En af dem er at få en ny praktikant ind i virksomheden. Selvom arbejdsløsheden er lav, er der stadig over 100.000 arbejdsløse danskere. Så hvis du går og overvejer om du skal tage nye folk ind, kommer der her en kort guide til, hvordan du kan få en onlinemarketing praktikant.

Virksomhedspraktik: 6-8 ugers gratis arbejdskraft

Som virksomhed er der 2 muligheder for at få en praktikant tilsendt. Den ene er at enten en ledig eller en nyuddannet i virksomhedspraktik. Som nyuddannet kan man komme i virksomhedspraktik i 8 sammenhængende uger imens andre ledige kan komme i praktik i seks uger. Fordelen for virksomheden her er, at du ikke skal betale noget for din praktikant. Den ledige vil fortsat modtage dagpenge i løbet af praktikken, så din eneste udgift vil være forbundet med en eventuel kantineordning i virksomheden. Virksomhedspraktik er således relevant, hvis du enten søger en nyuddannet eller, hvis du kan se du får travlt på kort sigt og får brug for et par ekstra hænder.

Løntilskud: en langsigtet indkøringsperiode

En anden mulighed din virksomhed kan benytte sig af er, at få en medarbejder med løntilskud. I modsætning til virksomheds praktikanter skal man her selv betale en del af udgifterne. Således yder kommunen et tilskud på 75 kr. per time. Dette betyder at medarbejderen skal ansættes på overenskomstmæssige vilkår. Til gengæld kan man have en medarbejder i løntilskud i op til 6 måneder. Dette er en god mulighed for at lære en ny medarbejder op i flere processer. I forhold til prisen er det i de fleste tilfælde penge, der er godt givet ud.

Det er dog vigtigt at påpege, at for at man kan komme i løntilskud skal den pågældende person have været ledig i 6 måneder.

6 ugers jobrettet kursus til ledige i online marketing

Der er ingen grund til at være i tvivl om de ledige kvalifikationer på forhånd. Rigtig mange ledige vælger at tage en række supplerende kurser. Således har konsulenthuset Bigum udarbejdet et 6 ugers forløb,der klæder en på i forhold til at arbejde indenfor online-marketing. I kan læse mere om indholdet af de konkrete kurser her. Såfremt jeres virksomhed oplever rekrutteringsproblemer, er det værd at overveje at få en praktikant ind og lære dem op fra bunden.