Fire gode tips til et sundt kontormiljø

Fire gode tips til et sundt kontormiljø

Som leder har du sikkert spurgt dig selv, om hvorvidt du er god til at lede dine medarbejdere. At være leder overfor andre, er et kæmpe ansvar. Man skal sørge for at alle har det godt, og trives under din ledelse. Her får du fire gode tips til, hvordan du kan sørge for, at dine medarbejdere trives i det kontormiljø du har sat.   

Sørg for at dine medarbejdere føler sig hørt

Mange medarbejdere kan ofte have svært ved at sige, hvordan de egentlig går og har det. Det kan være mange ting, lige fra en alt for stor arbejdsbyrde, til en kollega de ikke bryder sig om at arbejde sammen med. Det kan også være noget på hjemmefronten, alt fra store begivenheder som skilsmisse, til de mindre så som et skænderi med kæresten eller familien.

 Det er derfor vigtigt at du som leder, sørger for at være tilgængelig, så dine medarbejdere ikke føler at de trænger sig på, når de har brug for at melde ud, hvis noget går dem på. Sørg for at rose dem for deres hårde arbejde, vi har alle brug for at blive anerkendt for det vi laver.

Dine medarbejders fysiske velbefindende

Undersøgelser viser at daglig motion og gode kostvaner nedsætter risikoen for alverdens fysiske sygdomme, samt psykisk mistrivsel. Dette kan en god leder være med til at fremme, ved at indføre en sund og varierende kantine, så medarbejderne har mulighed for at spise en næringsrig frokost. En sund og nærende kost, som er tilgængelig for alle på kontoret, er den bedste måde at fremme nem sundhed. Det fremmer også en hyggelig arbejdskultur, da alle medarbejderne kommer til at sidde sammen i frokostpausen.

 Derudover kan du indgå i en aftale med et fitnesscenter, tæt på kontoret. Derved kan medarbejderne få mulighed for at tilmelde sig med rabatagtige fordele. Det er også en god idé at investere i hæve/sænke borde, så medarbejderne har mulighed for at stå op, når de arbejder på computeren.  

sørg for at dine medarbejdere har det fysisk godt på kontoret

Det kan virke banalt, men du kan faktisk godt købe dig til et bedre kontormiljø, til en vis grad. De fleste kontorskader sker på grund af dårlige vaner, og dårlige kontormøbler som understøtter, de dårlige vaner.

Ens måde at sidde på, og borde som ikke kan hæves og sænkes, har på længere sigt, stor betydning for dine medarbejders fysiske velbefindende. På Antalis finder du mange gode muligheder for at finde moderne og ergo dynamiske møbler, som passer til netop dine behov.

En sund arbejdskultur

Giv plads og forståelse for, at dine medarbejdere har et liv ved siden af arbejdet. Udvis forståelse for at børnene skal hentes, eller fodboldholdet skal passes.

Sørg for at i også kan have det sjovt med hinanden. Lav begivenheder, hvor du som leder, står for at der, for eksempel er fri øl og leg. På den måde får medarbejderne også mulighed, for at lære hinanden at kende, udenfor arbejds-sammenhænge.

Flere og flere virksomheder indfører regler om hvor sent, medarbejderne må sidde på kontoret og arbejde. En sådan regel, er på længere sigt, til gode for virksomheden, da det er blevet bevist at det fremmer en bedre arbejdskultur, mindre sygdom og gladere medarbejdere.