3 spørgsmål: God investering eller ej?

3 spørgsmål: God investering eller ej?

Når man står over for at skulle tage en beslutning, der har noget at gøre med penge, må man gøre op med sig selv, om det er en god eller en dårlig ide.

Der findes mange former for investeringer, og det er derfor umuligt at svare på, hvorvidt det generelt er en god eller en dårlig ide at investere. Alle har forskellige situationer, forskellige økonomier, forskellige familier og ikke mindst har alle forskellige mentaliteter. Nogle er bedre til at satse og investere, hvor andre hellere vil spille sikkert og ikke investere, før de ved, det med sikkerhed kan betale sig. Altså må man kigge indad og diskutere lidt frem og tilbage med sig selv og sin familie, hvis det er en beslutning, der også vil omhandle dem. Og det gør investeringer som regel.

Til at gøre sig disse overvejelser, er der tre spørgsmål, man kan stille sig selv, der kan hjælpe en til at finde ud af, hvorvidt man skal investere eller ej. 

Spørgsmål 1: Hvad er fordelene?

Står man over for at skulle tage en ny beslutning, er det en god ide at starte fra den positive vinkel. Vi mennesker er så gode til at rakke ned og kritisere, så det kan være godt at få vendt bøtten lidt og kigge på tingene med et åbent og positivt sind. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre?

Det handler i høj grad om at tage nej-hatten af og se på, hvilke muligheder der er ved denne investering. Hvorfor kan den gavne en? Og hvordan er det en god ide?

Forhåbentlig er der mere end én god ting ved denne slags investering, og dem kan man så skrive op en for en, mens man kommer i tanke om det. Måske er det svært at komme i tanke om flere ting til at starte med, men man må bare være tålmodig og lade tankerne flyde. Så kommer alle de gode grunde.

Har man givet det noget tid og fået skrevet nogle forskellige og gode fordele ved investeringen ned, kan man sætte en streg eller et nyt stykke papir og ny rykke videre til næste punkt. 

Spørgsmål 2: Hvad er ulemperne?

Efter man har gjort det klart for sig selv, hvilke fordele der måtte være ved den eventuelle investering, er det tid til at vende blikket mod de negative ting ved den eventuelle investering. For hvad er ulemperne så? Her handler det virkelig om at tage de kritiske øjne på og se, om man får nok ud af investeringen som individ, om det er overkommeligt i forhold til ens økonomi osv. Alting skal med, og her kan nej-hatten være et fint redskab at bruge til at komme i tanke om ulemperne.

Når man så er nået til det punkt, hvor man har svært ved at finde flere ulemper, spørger man lige sin familie, om man har glemt nogle. De vil måske kunne hjælpe med endnu flere, siden det nok ikke var deres ide. Og så går man videre til det sidste punkt. 

Spørgsmål 3: Hvilket samlet indtryk sidder jeg tilbage med?

I alle beslutninger er der både fordele og ulemper, og det er netop dem, man så har fundet frem til. Man er fuldstændig inde i, hvorfor det kunne være en henholdsvis god eller dårlig ide at investere, og man har derfor kun én ting tilbage at gøre. Nu skal man nemlig ”bare” mærke efter, hvordan man har det. Hælder man mest til for eller imod? Er det svært at mærke efter, kan man også tælle antallet af fordele og ulemper og se, om det er ligevægtigt eller uligevægtigt. Uligevægt taler nemlig for selv.